Bergmanden
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||||
Innhold
Spillemænd
Kong Håkons gildehal
Byggeplaner
Markblomster og potteplanter
En fuglevise
På Akershus
Ederfuglen
Med en vandlilje
Fugl og fuglefænger
Bergmanden
Min unge vin
Lysræd
Digterens vise
Kløften
Højfjeldsliv
På sangertog
En svane
Priset være kvinden!
4de Juli 1859
Skolehuset
Folkesorg
Til thingmændene
Hilsen til Svenskerne
Til de genlevende
Til professor Schweigård
Vuggevise
Borte!
Stormsvalen
Agnes
Stambogsrim
Mindets magt
Åbent brev
Til en bortdragende kunstner
Ørnulfs drapa
Fredrik den syvendes minde
En broder i nød!
Troens grund
Storthings-gården
Terje Vigen
Forviklinger
Fra mit husliv
En kirke
I galleriet
De usynliges kor
På vidderne
Kvindernes bøn
Tak
Abraham Lincolns mord
Til min ven revolutions-taleren!
Uden navn
Ved Port Said
Ballonbrev til en svensk dame
Rimbrev til fru Heiberg
I en komponists stambog
Brændte skibe
DIGTE
KØBENHAVN
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)
THIELES BOGTRYKKERI
1871
Bergmanden| Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
| Rimskjema: | a a B B | ||
| Metrisk formel: | bi 7 7 8 8 |
| a | Bergvæg, brist med drøn og brag | ||
| a | for mit tunge hammerslag! | ||
| B | Nedad må jeg vejen bryde, | ||
| B | til jeg hører malmen lyde. | ||
| a | 5 | Dybt i fjeldets øde nat | |
| a | vinker mig den rige skat, – | ||
| B | diamant og ædelstene | ||
| B | mellem guldets røde grene. | ||
| a | Og i dybet er der fred, – | ||
| a | 10 | fred og ørk fra evighed; – | |
| B | bryd mig vejen, tunge hammer, | ||
| B | til det dulgtes hjertekammer! | ||
| a | Engang sad som gut jeg glad | ||
| a | under himlens stjernerad, | ||
| B | 15 | trådte vårens blomsterveje, | |
| B | havde barnefred i eje. | ||
| a | Men jeg glemte dagens pragt | ||
| a | i den midnatsmørke schakt, | ||
| B | glemte liens sus og sange | ||
| B | 20 | i min grubes tempelgange. | |
| a | Dengang først jeg steg herind, | ||
| a | tænkte jeg med skyldfrit sind: | ||
| B |
dybets ånder skal mig råde | ||
| B |
livets endeløse gåde. – | ||
| a | 25 |
End har ingen ånd mig lært, | |
| a | hvad mig tykkedes så sært; | ||
| B | end er ingen stråle runden, | ||
| B | som kan lyse op fra grunden. | ||
| a | Har jeg fejlet? Fører ej | ||
| a | 30 | frem til klarhed denne vej? | |
| B | Lyset blinder jo mit øje, | ||
| B | hvis jeg søger i det høje. | ||
| a | Nej, i dybet må jeg ned; | ||
| a | der er fred fra evighed. | ||
| B | 35 | Bryd mig vejen, tunge hammer, | |
| B | til det dulgtes hjertekammer! – | ||
| a | Hammerslag på hammerslag | ||
| a | indtil livets sidste dag. | ||
| B | Ingen morgenstråle skinner; | ||
| B | 40 | ingen håbets sol oprinder. | |
